Ugedags-styring
(Kun for huse med radiatorer og UDEN gulvvarme)
Med ugedags-styring kan du indstille din personlige tidsplan. Dette kan hjælpe dig til at finindstille din styring efter behov, så anlægget tilpasser sig din hverdag.

Start med at vælge den dag du ønsker at ændre indstillingerne for.
Se tidsplanen for i dag:

Det første display vil vise dig starten på den første komfortperiode (kaldet "Start 1"). Den første bjælke blinker og viser dig ved hvilket tidspunkt perioden starter, i dette tilfælde kl. 09:00 (se nedenstående billede).
Med plus/minus tasten kan du se eller redigere starten for denne periode.

Tryk derefter på piletasten ned, for at se eller redigere slutningen på den første komfortperiode (kaldet "Stop 1"). Her blinker den næste bjælke.


Nu er du igennem indstillingen af den første komfortperiode. I dette tilfælde er den første komfortperiode altså fra kl. 09.00 til 12.00. Det er altså de høje bjælker som viser hvor lang en periode er.
Ønskes en komfortperiode mere, på et senere tidspunkt den samme dag, skal du trykke på piletasten igen, for at se eller redigere starten på næste periode:


Næste periode ("Start 2") indikerer starttiden for periode, som her er kl. 18.00.
Hvis du vil se eller redigere slutningen af perioden, trykkes der på piletasten igen for at komme til slutningen:

Slutningen af perioden er i dette tilfælde kl. 22.00, dvs. at den anden komfortperiode er fra kl. 18.00 til 22.00, og igen vist med de høje bjælker.
OBS!
Tidsplanen har ALTID 2 komfortperioder pr. dag. Start- og stop tiderne kan indstilles i intervaller på halve timer (30 minutter).
Hvis du ønsker, kun at have 1 komfortperiode på en dag, skal "Start 2" og "Stop 2" sættes til den samme værdi (samme tidspunkt).
I nedenstående video kan du se en guide til hvordan man indstiller tidsperioder: